HumanEngagement har mange års erfaring med rekruttering og on-boarding af nye medarbejdere, på alle niveauer i organisationen. Jeg hjælper dig med hele rekrutteringsforløbet, som vi sammen definerer omfanget af og kriterier for.
Et rekrutteringsforløb indeholder typisk:
- Afklaring omkring stillingen og grundlæggende info og rekrutteringskriterier, som fx rekrutteringsstart, interessenter, rammer for stillingen.
- Afdækning af krav og forventninger til stillingen/personen via interview af vigtige interessenter.
- Udarbejdelse og godkendelse af en intern og ekstern jobprofil, som beskriver den rette kandidat, i form af fx job-relaterede succeskriterier, kvalifikationskrav og ønsker til faglighed & personlighed og hvad virksomheden kan tilbyde gennem ansættelsen.
- Udarbejdelse og godkendelse af et stillingsopslag.
- Stillingen annonceres via fx Jobindex, Linkedin eller andre medier.
- Løbende screening og “short listning” af ansøgere samt håndtering af mail/telefoniske henvendelser.
- Udarbejdelse af en specifik on-boarding plan, som dækker de første 3 til 6 måneder.
- Planlægning og gennemførelse af 1. runde interviews, med fokus på faglige kvalifikationer, erfaringer og personlighed samt kandidatens krav og ønsker. Afholdes som regel uden kunden.
- Præsentation af primære kandidater og udvælgelse af kandidater til 2. runde interviews.
- Afslag til ikke relevante ansøgere.
- Udarbejdelse af en eventuel case-opgave, som skal løses af kandidaten og præsenteres ved 2. eller 3. runde interview.
- Planlægning og gennemførelse af 2. runde interviews med deltagelse af leder, HR og evt. udvalgte medarbejdere. Fokus vil være på gensidigt match mellem kandidat og virksomhed, præsentation af virksomhed og organisation, typiske opgaver og relationer, “kemi” og eventuelt en præsentation af en case-opgave.
- Planlægning og gennemførelse af 3. runde interviews. Fokus vil være på forhandling af de praktiske områder som fx: kompensation, ansættelsesdato og yderligere afklarende spørgsmål fra begge parter.
- Udarbejdelse af kontrakt
- Telefonisk afslag til alle kandidater, som har været til interview og som ikke har fået stillingen tilbudt.
- Opfølgningssamtaler efter ca. 3 måneder, med nærmeste leder og den nyansatte.